Andrea Berg – ATLANTIS i Aalborg 28.03.2014

Fredag den 28. marts gav den tyske schlager-sangerinde Andrea Berg koncert i Gigantium i Aalborg. Andrea besøgte Danmark første gang lørdag den 2. marts 2013, hvor hun var gæst i Café Hack’s 10-Års Jubilæumsshow i Herning Kongrescenter. 2. gang, var lørdag den 18. maj, hvor hun var med i “Top Charlie i Parken”.

Denne fredag i Aalborg var altså første gang hun besøgte Danmark med en stor solo-koncert! Koncerten var en del af en større turné, som hedder “ATLANTIS”. Turnéen består af 32 koncerter i 30 byer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Belgien og Danmark.

Koncerten i Danmark var totalt udsolgt, og viser at der bestemt er mange i Danmark der vil opleve Andrea og hendes fantastiske show! Der var solgt over 6.000 billetter til denne koncert!

I modsætning til i Tyskland, hvor hele gulvet normalt udlægges til ståpladser, var der i Aalborg udelukkende siddepladser! Det hænger muligvis sammen med, at gennemsnitsalderen hos publikummet i Danmark er væsentligt højere end i Tyskland, og arrangørerne ville få problemer med at sælge så mange ståpladser?

Jeg har oplevet Andrea en del gange i Tyskland, og koncerten i Aalborg var min 9. solo-koncert med hende! Første gang var i Flensburg i 2011.

Nu skulle jeg for første gang sidde ned til en Andrea Berg-koncert! Præcis kl. 20.00 gik det store forhæng ned, og Andrea åbnede koncerten med nummeret “Atlantis Lebt”. Der stod 48-årige Andrea Berg øverst oppe på en trappe. Selve scenen er utrolig flot opbygget, og skal forestille den sunkne by Atlantis. Baggrunden skifter hele tiden, ved hjælp af 3D-videoprojektorer, så bl.a. hav, koraller og fisk danner baggrund! Scenen er opbygget, så den går ud i en spids, og på den måde er flere publikummer tættere på Andrea! Andrea har 6 musikere, 2 korpiger og 4 dansere med på scenen.

IMG_6484

Efter 2. nummer “Du Bist Da” bød hun publikum velkommen med “Aalborg – Du er Her”. Hun snakkede primært tysk, og en smule engelsk, da alle ikke er lige gode til tysk. Derudover havde hun gjort sig rigtig umage med at lære nogle danske ord! Bl.a. “Velkommen”, “Drøm” og “Skildpadde”. Hun havde også hørt om en specialitet fra Aalborg, nemlig “Aalborg Snaps”! Hun er i det hele taget meget i kontakt med sit publikum!

Ret hurtigt stod vi ofte op under numrene og klappede, og jeg tænkte flere gange på, hvad vi dog skulle med stolene!

Andrea sang det ene gode nummer efter det andet, både de nye fra albummet “ATLANTIS”, godt blandet med de gamle hits fra tidligere albums!

På et tidspunkt kom den store skildpadde “Sushi” på scenen, og Andrea satte sig på trappen og snakkede lidt med den, og sang nummeret “Ich Geh Mit Dir”. Utrolig smukt!

IMG_6534

Midt i 1. afdeling kom de 2 kvindelige dansere Zita og Dominique ind med nogle små piger klædt ud i grønt som små elverpiger! Pigerne er altid lokale, og kom fra en skole i Aalborg. Derfor kunne Andrea desværre ikke snakke med dem, da de ikke taler engelsk, og hun jo ikke taler dansk.

IMG_6568

Andrea har mange flotte kostumer på, og de fleste er ret korte, men meget elegante! 1. afdeling sluttes med “Schenk Mit Einen Stern”, hvor hun til sidst springer ned i en grav for enden af scenen med et brag! Flot!!!

Efter ca. 20 min’s pause startede 2. afdeling med at trommeslageren sad for anden af scenen og spillede på en speciel tromme! Herefter kom Andrea til syne i en flot lang kjole på toppen af scenen med det stille nummer “Dein Licht Am Horizont”. De lange kjoler har Andrea sjældent på særlig længe, og denne blev da også smidt inden hun gik ned af trappen i en kort glitrende kjole! Et bevægende øjeblik er da hun synger “Im Nächsten Leben”, som hun har skrevet til sin afdøde far. Her har hun svært ved at holde tårerne tilbage!

IMG_6656

På et tidspunkt ser jeg at flere og flere rejser sig fra deres plads og søger op mod scenen! Derfor rejser jeg mig også, og stiller mig lige foran scenen! Her står jeg så resten af koncerten!

For enden af scenen kommer kapelmesteren Frank op af gulvet med sin flygel, og Andrea bliver ført derud og træder op på flygelet, hvor hun synger nogle sange. Hun har en lang glitrende kjole på, og der er bredt lange stykker stof med perler osv. på, og det hele bliver nu hævet endnu højere op, så de til sidst er højt oppe i luften! Fantastisk flot lavet!

IMG_6676

I hver by søger Andrea en Poseidon, som er havets gud! I Aalborg blev det Teddy fra Slagelse, der fik lov at komme på scenen sammen med Andrea! Slagelse var ikke nemt at udtale for Andrea :-). Han bliver ført ud bag ved scenen, og bliver klædt ud som Poseidon, og får en trefork. Imens synger Andrea sangen “What A Feeling” fra filmen “Flashdance”. Danseren Zita danser letpåklædt under vand, der kommer ned fra loftet. Én mandlig danser kommer også på scenen, og de “danser” videre for enden af scenen i et stort vandpjaskeri!

IMG_6714

Da Andrea kalder Poseidon ind igen, skal han danse sammen Zita, og pludselig kommer der igen vand ned fra loftet, og de bliver naturligvis våde! Som tak får han en flot badekåbe med “Andrea Berg – ATLANTIS-tour” skrevet bagpå!

IMG_6722

I slutningen af showet samles Andrea, alle musikere og korpiger omkring et flygel for enden af scenen, og synger 4 tyske klassikere! Utroligt flot spillet og sunget. Det er sange som ALLE tyskere kender, men de er naturligvis ikke særlig kendte i Danmark, så det var så som så med syng-med-stemningen!

IMG_6792

Til sidst forsvinder Andrea og kapelmesteren ned i scenen, og showet er slut! Selvfølgelig er der også ekstranumre, så efter lidt tid kommer musikere, korpiger, dansere og til sidst Andrea igen på scenen. Under nummeret “Auf Zu Neuen Abenteuern” præsenteres alle musikere, korpiger og dansere. Andrea’s superhit “Du Hast Mich Tausendmal Belogen” mangler, og den synger hun efterfølgende under stor jubel! Sidste nummer bliver “Ich Liebe Das Leben”, hvor der også er fyrværkeri på scenen. Hun slutter showet af med et bad, under vand der igen regner ned fra loftet! Til sidst et stort brag, og Andrea er væk!

IMG_6835

 

IMG_6851

Efter ca. 2½ time er koncerten slut, og en række kanoner skydes af, som er fyldt med guld-konfetti! Der lå konfetti overalt på gulv og stole!!!

Utrolig fed koncert, hele vejen igennem! Jeg tror at alle publikummer havde en fantastisk aften i Aalborg, som man ikke glemmer!

Jeg har intet negativt at sige om koncerten!

Andrea, du er ALTID velkommen i Danmark igen!

Selvom Andrea har stået på scenen i næsten 3 timer, tager hun sig alligevel tid til at komme ud til sine fans efter koncerten, og man kunne få taget billeder sammen med hende, og få en lille snak! Utrolig sød og imødekommende, og HELT nede på jorden!

Flere billeder fra koncerten:

Andrea Berg i Aalborg – 1. Del
Andrea Berg i Aalborg – 2. Del
Andrea Berg i Aalborg – 3. Del

Det skal du læse