Anti Helene Fischer Facebook-gruppe

Som så mange andre gange tidligere, så er der altid nogle som er imod dem som er populære eller har et populært hit. Vi er stødt på en anti Facebook-gruppe, som har over 300 “medlemmer”, der er imod Helene Fischer og specielt hendes hit “Atemlos Durch die Nacht”, som dog ikke er Helenes eget nummer, men som er skrevet af Kristina Bach.

Helene-Fischer-Anti-Facebook
Billedet er taget fra Facebook gruppen – Anti Helene Fischer Club

Info om gruppen på Facebook er fra opretteren selv og lyder:

Efter vi er nået op på 250 medlemmer, er jeg ikke længere i tvivl om, hvorvidt jeg er alene med min aversion mod denne dames hyleri og store udbredelse. Et hurra for den gode smag, der står imod denne hype. Men ikke desto mindre vi må ikke glemme vores gode opdragelse og overskride grænser med vores humor… Fordi: Vi er de gode!”

Men er de så gode eller hvad, for der er nogle ret grimme kommentarer, og nogle så slemme at vi slet ikke vil bringe dem her. Så vil man selv læse dem, så kan man besøge gruppen her: Anti Helene Fischer

Vi her på TyskSchlager.dk billiger ikke denne gruppe, men vi har skrevet denne nyhed for at få lidt debat om gruppen og dette emne. Så lad os høre jeres mening. Kan det være rigtigt, at man kan oprette antigrupper på Facebook. Hvad mener I?

Det skal du læse