Die Helene Fischer Show – 25. December 2016.

Den 4 & 5 december, var optagedage for Die Helene Fischer Show i Düsseldorf, som skulle klippes sammen og udsendes d. 25. december kl. 20.15 på ZDF. Der var mødt tre verdensstjerner op: Tom Jones, Pricilla Presley & Gregory Porter. Så der var lagt op til det helt store. Følgende gæster var på gæstelisten: Tom Jones, Gregory Porter, Pricilla Presley, Melanie Oesch, KLUBBB3, Olly Murs, Grace Capristo, Roland Kaiser, Tim Bendzko, Gregor Meyle, Bill Ramsey & Reinhard Fendrik.

Showet om søndagen var ikke noget at råbe hurra for. Stemningen var lidt trykket pga. en ekstrem dårlig herre der skulle “varme” os alle op inden showet. Det formåede han simpelt hen ikke. Det resulterede også i slet ingen kontakt med Helene. Folk skulle nærmest opfordres til at klappe mm. Stort set det samme show kørte om mandagen, men da skal jeg da lige love for at der kom gang i det hele. Helene var helt oppe og ringe, lavede jokes, hilste på fansene og havde det simpelt hen skønt på scenen. Skønt at se at hun var tilbage som vi kender hende.

Showet startede selvfølgelig med Helene der kom syngende ind, dernæst sang hun duett med Tom Jones i “Sexbomb”. Klub3 gjorde deres entre. De kom med et fantastisk godt portpouri over kendte sange som fik folk op af stolene lige med det samme. Her kunne man for første gang i mange år høre Helene og Florian synge sammen på scenen igen siden 2005. Pludselig kom Helene flyvende ind over hovedet på Birger, Kim og mig. Hun var ikke meget mere end 2 meter over os. En flot entre til det næste nummer: Mary Poppins. Her kom en del genkendte og meget velklingende melodier fra filmen af samme navn. Helene var fantastisk velsyngende her. Efter lidt skuespil på scenen, fløj Helene igen væk over hovedet på os.

Den kendte Tv kok fra Tyskland med sit karakteristiske skæg, lavede et sjovt nummer sammen med Helene, hvor de spillede til musikken med deres skrivemaskiner. Et nummer som Jerry Lewis i sin tid lavede. Herefter var det Roland Kaisers tur. Inden Roland var kommet helt ind var alle oppe og stå – respekt. Roland fremførte nummeret: Kein Problem. Stemningen var igen så høj nu, at man troede taget ville løfte sig. Olly Murs var også inde og lavede et godt nummer med masser af stemning i. Gregor Meyle kom ind med hans Guitar, men det var lige som om det ikke fængede.

Helene var blevet spurgt om hun ville indspille Titelmelodien til den nye Disneyfilm – Moana. Så her fik vi nu en smagsprøve på titelmelodien samt videoen dertil. Helene har jo før lavet titelmelodier til Disneys film, nemlig Frozen. Reinhard Fendrik var inde og synge sammen med Helene et par af hans allerbedste folkelige melodier. Det gav stemning. Tom Jones var inde igen og sang en meget mærkelig sang, som ikke gav nogen stemning overhovedet. Roland Kaiser sang sammen med Helene en af Rod Stewarts sange på engelsk – fantastisk, et af de absolutte største højdepunkter. Deres stemmer lød helt perfekt sammen her.

Så kom hun – Grace Capristo – mit absolutte højdepunkt. Sammen med Helene sang de musik fra 50érne. Folk var med på den med det samme. Her var stemning helt i top. Folk stod op og dansede med. Grace er forøvrigt gift med en Tysk Landsholdsspiller i fodbold. Så blev det Klubb3´ tur igen – Du Schaffst Das Schon. Selvfølgelig kunne det ikke undgåes – der kom selvfølgelig en polonese. Gruppen Falco der for tiden optrådte i Tyskland, gav en smagsprøve på deres kunnen. Der var mange velkendte numre, som man kunne synge med på. Helene var inde og udføre et akrobatisk luftnummer på skøjter.

Tim Bendzko fremførte en flot nummer med sin flotte stemme. Han virkede meget afslappet som om det var legende let for ham at synge. Det lod til at han havde rigtig mange fans som var mødt op her denne aften. Bill Ramsy 85 år kom ind og satte sig på en bænk, hvor han sang duett med Helene. Her fik vi alle de gamle tyske evergreens fra dengang af. Da de havde sunget færdig takkede Helene ham og ønskede ham held med de sidste dage i 2016. Folk brød ud i total latter, og selv Helene kunne ikke holde sig tilbage. Denne sekvens måtte tages om 5 gange. Til sidst ændrede Helene teksten så det lød til det bedre. Her fik man virkelig Helene at se som man plejede i velodrom – total veloplagt og sjov. Det ville ingen ende tage. “Thats Live” sagde Bill og grinede med. Sidst Helene havde Udo med, døde han jo 4 dage efter optagelserne.

Helene skulle selvfølgelig også synge sammen med The Muppets. Et rigtig hyggeligt nummer som gav en rigtig god stemning. Så kom det alle havde ventet på – Pricilla Presley. Pricilla takkede Helene fordi hun var så flinkt et menneske samt at hun havde invilliget i at synge duetten sammen med Elvis – Just Pretend. Det var så flot og overdådigt lavet, man fik helt kuldegysninger. Hver gang Elvis sang kunne man se ham på det hvide lærred, hvor Helene så stod og sang med ved siden af. Et ekstremt flot nummer, som ingen anden kan så godt som Helene. Helene kom så med det afsluttende nummer, og det var så slutningen på to vidunderlige dage i Düsseldorf til dette show. Er man Helene fan, er man med her, ingen tvivl om det. Man kan simpelthen ikke lade være. Dette er et show som skal ses Live med Europas mest succesrige sangerinde for tiden !!!

https://www.youtube.com/watch?v=3BIT5d2WWAU

 

Det skal du læse